Kom og smag KonditorBagerens norske klejner til Jul by Night

til .

Byens bagere har ekstra travlt her op til jul, hvor de ud over at spække hylderne med lækre sager også tilbyder at fylde folks egne kagedåser op med familiens yndlingssmåkager

Et af de sikre tegn på, at vi er i julemåneden, er de store norske klejner, som Conny og Per Johansen fra KonditorBager i Vestergade 18 her viser frem – selvfølgelig med gul glasur, som sig hør og bør.

Ved Jul by Night i Fjerritslev serverer alle handelsstandsforeningens medlemsbutikker smagsprøver på dette herlige hjemmebag. Men pas på – du bliver helt sikkert fristet til at købe nogle med hjem fra bageren!

Rundt om i gaderne er der også mulighed for at træffe julemanden og få et stykke slik, ligesom du kan møde musikanterne Arthur Nielsen og Kim Martinsen, der hygger om kunderne med liflig julemusik.

Der er åbent i Bryggergaarden kl. 18-21 med juleklip og servering for børn og voksne, og på Bryggertorvet er LC Vesterhavsfruerne klar med salg af masser af gode juleprodukter.

SuperBrugsen, som kl. 19.30 sparker 200 bolde med gavekort ud fra taget, kræser om byens gæster med varmende gløgg og æbleskiver, der kan købes i teltet ud mod Østergade.

Sidst – men ikke mindst – skal du huske at deltage i handelsstandsforeningens to sjove konkurrencer, hvor der er sat fire gavekort à 500 kr. på højkant. Vinderne udtrækkes kl. 21.45 på Torvet. Du skal være til stede for at vinde, ellers udtrækkes en ny.