Fjerritslevs gamle gadenavne
Droobs Plads
Julius Droob blev født i Holbæk 1835. Under sin soldatertjeneste i det holstenske traf han sin tilkommende hustru. Hun var af meget fin familie, og der gik rygter om en romantisk kærlighedshistorie, hvor hun flygtede fra sit fornemme hjem i Altona ved Hamborg til en meget beskeden tilværelse i Fjerritslev. Parret blev gift i 1861 og kom til at bo i et lille hus på grunden, hvor nu Sparekassen Vendsyssel har lokaler (Søndergade 13).
Droob var udlært sadelmager, men han kunne ikke straks få bevilling til denne virksomhed. Tilladelsen fik han dog senere, og han må have været både dygtig og afholdt, for håndværkerforeningen fejrede ægteparrets guldbryllup på kroen i 1911, og her blev Droob udnævnt til æresmedlem af foreningen.
Øster Fælledvej
Her lå engang lergraven, der var fællesjord, hvor sognets beboere hentede ler og mergel. Omkring begyndelsen af 1900-tallet var alt brugbart gravet op, men arealet fik lov at ligge hen som losseplads i et halvt hundrede år.
Heldigvis – men også til misundelse for adskillige – tilegnede de omkringboende sig af og til et stykke af Fælleden, så dette uryddelige område blev mindre år for år.
Endelig tog kommunen sig af sagen. Der blev ryddet op, jævnet ud og senere navngivet to veje – Øster og Vester Fælledvej – der fortæller om byens fællesskab.
Vester Fælledvej
Her lå engang lergraven, der var fællesjord, hvor sognets beboere hentede ler og mergel. Omkring begyndelsen af 1900-tallet var alt brugbart gravet op, men arealet fik lov at ligge hen som losseplads i et halvt hundrede år.
Heldigvis – men også til misundelse for adskillige – tilegnede de omkringboende sig af og til et stykke af Fælleden, så dette uryddelige område blev mindre år for år.
Endelig tog kommunen sig af sagen. Der blev ryddet op, jævnet ud og senere navngivet to veje – Øster og Vester Fælledvej – der fortæller om byens fællesskab.
Reberbanen
Indtil ca. 1900 var det et håndværk at fremstille reb, og den vedkommende håndværker kaldtes en rebslager. Råmaterialet var hamp, som blev spundet på en såkaldt reberbane, der som regel var anlagt i det fri langs en vej eller sti.
En af de første rebslagere i byen var Anders Christensen, født i Tolstrup 1827. Som udlært i Løgstør købte han ejendom i Fjerritslev, nuværende Vestergade 11, som dengang havde et areal af betydelig størrelse, så der blev god plads til reberbanen.
Dalgasgade
I krigen 1864, da de danske soldater havde trukket sig tilbage fra Dybbøl, fik ingeniørofficer Enrico M. Dalgas den opgave at bygge en forsvarslinje ved Aggersund, og tilfældigvis blev Dalgas indlogeret hos godsejer Hasselbalch på Aalegaard ved Fjerritslev.
Dalgas’ store interesse var at opdyrke heder og plante skov, og når der var lejlighed til det, opmuntrede han godsejeren og andre folk i Han Herred til at anlægge plantager til værn mod sandflugten, der gennem århundreder havde plaget egnen.
Vestergaardsvej
På et gammelt blad fra 1829 ses et kort over Fjerritslev. Det viser en lille landsby med små huse, men længst mod vest ses en gård ved navn Vestergaard. Mere end halvdelen af Fjerritslev ligger på Vestergaards jorder, oplyses i den tilhørende tekst i bogen »Blade af Fjerritslevs historie«.
Ca. 1850 lod dens ejer, Jens Westergaard, en ny gård med et fornemt stuehus opføre på nuværende Vestergaardsvej 40. Kampestensmuren på hjørnet af Vestergade og Fredensvej siges at være en rest af den gamle gård.
Borups Allé
Da gaden fik sit navn, havde den store, smukke træer, og den blev opkaldt efter en af byens dygtige mænd ved navn Niels Borup.
I 1870 kom han til Fjerritslev som udlært sadelmager, men han var sin opgave voksen på mange andre områder. I en periode var han ejendomshandler, siden etablerede han et farveri og begyndte så en produktion af hjemmefarver, en virksomhed, han videreudviklede, da han senere flyttede til København.
Men han glemte ikke Fjerritslev, og byens første kirkeklokke blev skænket af Niels Borup. Den har nu sin plads på kirkegården.
Tennisvej
Da man i slutningen af 1800-tallet fik mere tid og lyst til at dyrke sport, var det især fodbold og gymnastik, der havde ungdommens interesse. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der så tidligt som 1895 blev startet en levedygtig tennisklub i Fjerritslev.
Ifølge sognerådsformand Bolvig lå den første tennisbane på hjørnet af Sandagervej og Nørregade. Senere flyttede man til en lejet græsmark ved Bakkevej, og der var åbenbart ingen hegn omkring banerne, for skolebørnene kunne nu og da tjene en 25-øre ved at opsamle bolde.
21. maj 1921 stiftedes den nuværende Fjerritslev Tennisklub, og i udkanten af byen blev anlagt to baner, hvortil der fra Aggersundvej førte en vej, der snart fik navnet Tennisvej. Købmand Lindstrøm forærede sit lysthus til klubben, som dermed også fik et klubhus.
I forbindelse med byggeriet af nye ældreboliger mellem Tennisvej og Parkvej blev tennisbanerne i 1977 flyttet til Brøndumvej, men Tennisvej beholdt sit navn.
Nygade
Da jernbanen kom i brug omkring 1900, besøgte tilrejsende kunder især de butikker, der lå nærmest banegården. Det var byens øvrige folk i Øster- og Vestergade opmærksom på, og de søgte derfor sognerådet om en ny vej fra banegården og hen til hovedgaden, men sagen blev syltet.
På det sted, hvor man ønskede den nye vej, var en gangsti, og tværs over den lod de reaktionære opføre en bygning, der hindrede nye vejplaner.
Men den gode udvikling for en driftig by lod sig ikke standse, og i 1927 købte og nedrev kommunen den nævnte bygning. Og så blev Nygade anlagt.
Wævers Vej
Dorthea Wæver havde herreskrædderi på Wævers Vej. Bogen »Blade af Fjerritslevs historie« har et fotografi, der viser hende i arbejdsrummet sammen med seks medhjælpere. Det er tre kvinder og tre mænd. Kvinderne står eller sidder ved deres trædesymaskiner, og mændene sidder i skrædderstilling på borde, som det var almindeligt dengang. I Fjerritslev Adresseavis averterede Dorthea Wæver med »Regnfrakker til 22 Kr. Stk.«.
Gartnervænget
I 1888 begyndte gartner M. Madsen sin virksomhed i Gartnervænget. Han efterfulgtes 1926 af gartner Anders Andersen, der foruden arbejdet med grønsager, blomster og frugter også var anlægsgartner. Han lavede tegningen til Fjerritslev Lystanlæg, der blev indviet i 1930.
I 1959 overtog Elin og Arne Andersen gartneriet efter hans far. I deres tid blev produkterne hovedsagelig solgt fra egen butik i Østergade 14, der i øvrigt er en af byens ældste.
Gennem mere end 100 år var området hjemsted og arbejdsplads for gartnere, men mistbænke og drivhuse har måttet vige pladsen for beboelsesejendomme.