Om Fjerritslev Handelsstandsforening

til .

Foreningens formål er at synliggøre Fjerritslev-området som Jammerbugtens hyggeligste handelscentrum ved at lave fælles aktiviteter og markedsføring.

Det sker i form af en lang række store arrangementer såsom

  • fælles opstart på januarudsalget
  • påskeaktiviteter
  • en række Sommer by Night-arrangementer
  • fælles opstart på sommerudsalget
  • juletræstænding på Torvet som optakt til julehandlen
  • Jul by Night
  • servering i Bryggerkælderen sidste søndag før jul

Hver af disse aktiviteter er på skift lagt i hænderne på udvalg, bestående af et bestyrelsesmedlem og et antal forretningsindehavere. 

Fjerritslev Handelsstandsforening bidrager med følgende oplevelsesmuligheder i forbindelse med arrangementer i byen:

  • underholdning i gaderne
  • gratis ture for børn og voksne med Fjerritslev Minifut
  • gratis ture for børn med den gamle markedskarrusel i Bryggergaardens have
  • hoppeborge m.v.

Forud for disse aktiviteter udgives specielle annonceaviser i samarbejde med Fjerritslev Ugeavis. Om sommeren udsendes aviserne også til sommerhusområderne.

Fjerritslev Handelsstandsforening har i samarbejde med Jammerbugt Kommune opsat infotavler ved byens indfaldsveje og på centrale steder i midtbyen.

Foreningen står for internetportalen Fjerritslev.dk

Bliv medlem

Det er foreningens mål at samle alle butikker, serviceerhverv, hotel/restaurant mfl., så hele 9690-området synliggøres i fælles aktivitets- og markedsføringstiltag.

I konkurrencen med de større byer er det mere vigtigt end nogensinde at stå sammen i et landdistrikt som vores.

Derfor opfordres alle virksomheder i Fjerritslev og omegn til at blive medlem af Fjerritslev Handelsstandsforening.

Ud over at bakke op om fælles markedsføring af hele Fjerritslev-området – og ikke bare regne med, at "det klarer alle de andre" – får du som medlem også følgende fordele:

  • Præsentation på Fjerritslev.dk
  • Mulighed for at sende forretningsnyheder til Fjerritslev.dk
  • Annoncering i kampagneaviser til fordelagtige priser
  • Mulighed for gratis redaktionel omtale sammen med annoncering
  • Deltagelse i fælles gavekort-ordning

Kontakt foreningens bestyrelse her