Juleinspiration fra Fjerritslevs forretninger

til .

Gode julegaveidéer hos Butikken, Bøger & papir og Hokus Pokus

Julehyggen breder sig hos Butikken – Tøj til hende i Vestergade 4, hvor indehaver Gitte Jakobsen (tv) sammen med medarbejderne Rikke Mollerup Christensen og Charlotte Jespersen frister med kvalitetstøj til den modebevidste kvinde.

På bænken ses gummistøvler, som er fra Ilse Jacobsen og fås i mange farver og flere højder. Desuden cardigans fra Masai, ligeledes i mange farver og forskellige print, og endelig Signal bomuldsstrik, som fås i fire farver.

Fredag 6. december, hvor der er Jul by Night i Fjerritslev, har du fra kl. 9.30 til 14.00 mulighed for at få råd og vejledning af Christina, der er sælger for Signal. Samtidig serverer Butikken scones og lidt at drikke.


boeger-og-papir-jul-2013

Hos Fjerritslev Bøger & papir i Østergade 6-8 er boghandler Lene Luther Hyldager på pletten med årets bognyheder.

Biografier og aktualitetsbøger hitter altid under juletræet, og i år forventer Lene og hendes medarbejdere at skulle pakke rigtig mange eksemplarer ind af Hanne-Vibeke Holsts biografiske roman om sin far med titlen »Knud, den store« og Niels Sandøe & Thomas G. Svaneborgs dokumentar om finanskrisen, »Andre folks penge«. Blandt romanforfatterne er Sara Blædel et af året helt store kriminavne.


hokus-pokus-jul-2013

Hokus Pokus i Vestergade 5 har hylderne fyldt med lækre julegaveidéer til børn og unge 0-16 år.

Indehaver Merete Kornum viser her en Hummel-kollektion bestående af bodystocking str. 56-98, undertøjssæt bestående af 2 underdele + 1 overdel samt smart sengetøj, der fås i forskellige størrelser og forventes at blive det helt store julegavehit i år. Alt sammen sælges på særligt Jul by Night-tilbud fredag 6. december, fortæller Merete.