Styrbæk Women’s Clothing i nye lokaler

til .

Pr. 1. oktober har Tove Styrbæk flyttet sin forretning med damemode fra Kirkecentret i Vestergade 16A til Vestergade 3, hvor Frisør K hidtil har haft til huse

Her bliver der bedre plads til at præsentere det brede udvalg af tøj til den voksne kvinde. Men den væsentligste årsag til flytningen er ønsket om at få en bedre placering blandt byens øvrige strøgbutikker.

– Især ved sommerens by night-arrangementer har jeg følt mig lidt uden for, hvor tingene sker, fortæller Tove Styrbæk og tilføjer, at mange af hendes kunder allerede har givet udtryk for, at de synes, flytningen er en rigtig god idé.

– Ellers har jeg været rigtig glad for lokalerne i Kirkecentret, forsikrer hun om.

Skiftedagen faldt nøjagtig på årsdagen for butikkens åbning i 2012. Ved hjælp af familie og gode venner lykkedes det at få den nye butik på plads med blot to lukkedage.

Flytningen markeres med nedsættelser på alle varer og en bonkonkurrence til og med lørdag 5. oktober, hvor butikken i øvrigt deltager i Lyserød Lørdag.