Kunsten sprudler i Fjerritslev

til .

Fjerritslev-områdets mange udøvende kunstnere kommer i høj grad til at sætte deres præg på Sommer by Night fredag 11. juli

Multikunstneren Piet Pedersen, der også er tovholder på påskeudstillingen »Kunst i Bådhuset«, har samlet en række kolleger, som på forskellig vis vil være synlige i gadebilledet aftenen igennem.

Ud over Piet Pedersen, der sammen med Páll Isaksson vil vise skulpturer, vil man kunne opleve billedkunstnerne Anni Pedersen, Merete Holm Vinther og Karen Marie Korsager Mondrup. Sidstnævnte er også keramiker.

I øvrigt har Anni Pedersen i denne sommer en separat maleriudstilling i Kirkecentret. Udstillingen kan ses i normal åbningstid eller efter aftale med kunstneren. Tilsvarende udstiller Anna Marie Kornum malerier i Galleri Kino, som er åbent ved Sommer by Night.

Desuden kan man i gadebilledet møde Lillian Hansen, der brænder rakukeramik, Susanne Kold, der viser pileflet, og filtmageren Eva Kristensen.