Ny genbrugsplads klar til indvielse
Fjerritslevs nye genbrugsplads, der indvies 25. oktober kl. 13.00, gør det lettere for borgerne at sortere affald og genanvendelige effekter
Efter mange genvordigheder med at holde tidsplanen og den økonomiske ramme er Jammerbugt Kommune nu klar til at indvi en ny og fuldt moderne genbrugsplads på Industrivej 8 i Fjerritslevs vestlige udkast.
Den officielle indvielse finder sted fredag 25. oktober kl. 13.00, hvor alle er velkomne, oplyser kommunen.
Genbrugspladsen, der afløser Affaldscenter Gøttrup, som lukker samme dag kl. 15.00, lever op til nutidens standarder for håndtering af affald og genbrugseffekter. Som bruger af pladsen kører man blot op på en rampe, hvorfra man kan sortere affaldet direkte ned i de respektive containere.
Det bliver nu også muligt at aflevere genanvendelige møbler m.v., som vil blive videresolgt via områdets almennyttige genbrugsbutikker efter aftale med kommunen.
Åbningstider
Marts - oktober
Hverdage kl. 8 - 18
Weekend og helligdage kl. 10 - 16
November - februar
Hverdage kl. 10 - 17
Weekend og helligdage kl. 10 - 15
Lukket 24., 25. 26. og 31. december samt 1. januar