Lyserød weekend i Fjerritslev og Slettestrand
I weekenden 4.-5. oktober står Fjerritslev-området på den anden ende for at skaffe penge til bekæmpelse af brystkræft som en del af det landsdækkende arrangement STØT BRYSTERNE
Lyserød Lørdag i Fjerritslev 5. oktober – en del af STØT BRYSTERNE
Masser af gode lyserøde tilbud og aktiviteter i byens forretninger fra kl. 9.30 til 13.00
Aktiviteter i byen
- Kl. 10.30-12.30 Salg af merchandise fra Kræftens Bekæmpelse ved målområdet.
- Kl. 11.00-11.30 Gadeløb i samarbejde mellem Sparekassen Himmerland, Fjerritslev Handelsstandsforening og Fjerritslev Trimklub.
- Kl. 12.30-13.30 Han Herreds Hestesportsklub kommer med »lyserøde« ponyer, og der er ponyridning, hvor hele turprisen går til Kræftens Bekæmpelse.
- Kl. 14.00 Fjerritslev Kino viser i samarbejde med Fjerritslev Kinos Venner filmen »Kvinden i buret«. Hele overskuddet fra filmen går til Kræftens Bekæmpelse. Der serveres gratis kaffe/te og lyserød kage.
Om gadeløbet
Vi løber eller går på en 1 km rute i bymidten. Alle, der har lyst til at støtte den gode sag, kan være med. Det er gratis at deltage. Gaden spærres for trafik. For hver runde, man løber eller går fra kl. 11.00 til 11.30, donerer Sparekassen Himmerland 5 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Derfor tæller alle runder med – om så man kun løber/går ruten en enkelt gang.
Foredrag og kunstaktion på Klitrosen 4. oktober
Det lokale arrangement begynder allerede fredag 4. oktober på Hotel Klitrosen i Slettestrand, hvor tv-lægen Peter Qvortrup Geisling holder foredrag om stress, som kan være en følgevirkning af for mange opgaver på arbejdet eller alvorlig sygdom.
I løbet af aftenen er Peter Qvortrup Geisling auktionarius over et maleri, som kunstneren Jacob Gadd har malet specielt til anledningen. Hele beløbet fra auktionen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
Tilmelding til foredrag og auktion sker direkte til Hotel Klitrosen på telefon 98 20 80 20 eller 21 30 13 30 (Rikke).
Læs mere om Lyserød Lørdag på www.cancer.dk/lyseroedloerdag eller på Støt Brysternes Facebook-side.