Halloween på hesteryg

til .

Ved Halloween by Night fredag 21. oktober har alle børn mulighed for at komme på en lille ridetur på gaden med Han Herreds Hestesportsklub (HHH). Det koster kun et beskedent beløb at få denne hyggelige oplevelse, mens familien er på indkøbstur

HHH er en klub med mange aktiviteter på alle niveauer. Klubben lejer sig ind på Vesterstrand Ridecenter ved Gøttrup Strand og er den tidligere Fjerritslev Kommunes eneste rideklub med ca. 150 medlemmer.

Vesterstrand Ridecenter drives som en selvejende institution og har opstaldet ca. 35 heste. Centret råder over en ridehal med tilskuerpladser samt springbane og flere dressurbaner.

Lige i øjeblikket samler klubben opbakning via bl.a. Facebook til at nå til tops i Go’On-afstemningen om »Årets Forening«.