Vær med til at pynte omkring SuperBrugsen
Alle børn i alderen 3-10 år kan i løbet af uge 42 hente et stort græskar – ganske gratis – hos SuperBrugsen og aflevere det igen med flotte udskæringer fredag 21. oktober kl. 14.00
Så bliver der sat lys i græskarrene, som kommer til at lyse hele aftenen, når der er Halloween by Night i Jammerbugtens (u)hyggeligste handelsby.
– Når du afleverer dit græskar, har vi en sodavand og slikpose klar til dig, lover Betty fra SuperBrugsens grøntafdeling.
Fredag kl. 14-18 får SuperBrugsen i øvrigt besøg af folkene fra Thorupstrand Røgeri – også kendt fra »Gutterne på kutterne« på TV2 – og der varmes desuden op til Halloween by Night med smagsprøver på »monstergryde« kl. 15-18.