Optagelser til ny TV2-serie i klitterne
Grønnestrand og Svinkløv er udvalgt af produktionsselskabet som det helt ideelle sted til de udendørs optagelser af tv-serien "Badehotellet", som får premiere i 2014
Skuespillerne Anne Louise Hassing, Benedicte Hansen, Lars Ranthe, Waage Sandø, Mads Wille, Ole Thestrup, Bodil Jørgensen, Amalie Dollerup, Birthe Neumann, Martin Buch og Bjarne Henriksen er blandt de medvirkende i TV2’s nye serie »Badehotellet« om et overklasseliv anno 1928-33.
Grønnestrand og Svinkløv er udset til optagelse af de udendørs scener, mens resten indspilles i en badehotel-kulisse i Albertslund. Under opholdet i Han Herred er skuespillere og filmfolk indkvarteret på Hotel Klitrosen i Slettestrand.