Smag på Fjerritslev ved Sommer by Night
Traditionen tro er der mulighed for både at stille sult og tørst, når de handlende inviterer til Sommer by Night i Jammerbugtens hyggeligste handelsby
SuperBrugsen har servering i teltet foran butikken fra kl. 17, Asbjørn åbner grillen i gårdhaven fra kl. 17.30 og hos Renés Vin & Grønttorv kan man aftenen igennem nyde smagsprøver på vin, øl og snaps med lokalt islæt. Blandt andet kan man smage på specialøl, der er opkaldt efter Han Herreds bedst kendte original »Alverdens Casper«, som i øvrigt var daglejer rundt om på egnens gårde, da der blev holdt amts- og herredsudstilling i 1914. Thisted Bryghus vil ligeledes være repræsenteret på Torvet.
Også Ulf Nielsen fra Brøndum Nørgård Natur-OX er på gaden med sin salgsvogn.