Fjerritslev IF og Jutlander Bank A/S indgår ny aftale
Fjerritslev Idrætsforening har indgået en treårig hovedsponsoraftale, som indebærer, at den nye fusionsbank får sit logo på flere end 40 hold i både håndbold og fodbold
Sparekassen Himmerland har siden 2009 været hovedsponsor i Fjerritslev IF og derved støttet op om de mere end 500 medlemmer i foreningen.
Formand i FIF Håndbold Mogens Bay siger om aftalen:
– Det er særdeles glædeligt, at Jutlander Bank A/S har valgt at fortsætte det gode samarbejde, og med den nye hovedsponsoraftale er banken en vigtig partner i den fortsatte udvikling af hele klubben.
Afdelingsdirektør Henrik Jensen, Jutlander Bank, bekræfter:
– Vi er meget tilfredse med samarbejdet, og det var derfor helt naturligt for os at forlænge hovedsponsoratet med Fjerritslev IF med tre år mere.